Hvad skal man være opmærksom på, når man skal bygge en ny carport?

Dette indhold er sponsoreret.

Du går måske og tænker på at bygge en ny carport? Din bil står måske ude i kulden hen over vinteren og bliver udsat for vind og vejr, der fremskynder den grumme rust, som er så dødelig for biler, og derfor har du gjort dig det klart, at en carport er det eneste rigtige svar? Jamen så er du kommet til det rigtige sted, for denne artikels formål er at give dig en kort og overskuelig oversigt over, hvad du skal være opmærksom på, når du skal have dig en splinterny carport.

Opmåling og stolper

Noget af det allerførste, du skal gøre, er at måle ud til stolperne. Det kan du for eksempel gøre ved at trække en snor. Det er vigtigt at være nøjagtigt i denne fase, da stolperne kommer til at bestemme resten af carportens nøjagtighed. Når du har målt op, skal du grave huller til stolperne, og de skal mindst være 90 cm nede i jorden, da frosten ikke når helt derned.

Tagpladerne skal på

En carport kræver naturligvis en god tagkonstruktion. Men hvilket tag skal du vælge? I mange år har plastiktage domineret inden for carporttage. Du kan finde plastik tagplader hos e-plast.dk, der er et godt valg til dit plastiktag. Fordelen ved plastiktage er, at de er meget lette, og at der kommer meget lys igennem sådanne tage. Du kan også vælge at gå med stålplader, som er mere hårdføre end plastik, men til gengæld begynder de typisk at ruste efter et par årtier, alt afhængig af kvaliteten på stålpladerne.

De sidste småting

Til sidst skal du installere ting som tagrende og nedløb. Det er vigtigt, at tagrenden har en smule fald mod nedløbsrøret for at hjælpe vandet på vej. Du skal montere nedløbsrøret direkte til en offentlig kloak eller til en faskine, du selv ejer. Det sidste, du skal huske, er at efterbehandle. Det vil sige, at når imprægneringen af træet har fortaget sig (hvilket typisk tager 6 måneder), skal du give carporten en god omgang træbeskyttelse.

Læs op på love og regler

Der findes en del regler, som skal overholdes, når du bygger en carport eller anden tilbygning til dit hus. Inden du finder al værktøjet frem, skal du derfor undersøge kommunale lokalplaner for området for din bolig samt bygningsreglementets afsnit om garager og carporte mv. Du skal for eksempel placere din carport rigtigt samt brandsikre den. Der findes mange forskellige regler, som kan variere fra kommune til kommune, så det er bare om at læse op på reglerne, inden du tager første spadestik.

Herefter er mulighederne for at tilpasse din nye carport åbne. Med disse råd, er du godt på vej, når du skal bygge en ny carport. Det er bare om at komme i sving!

Categories: