Derfor er den bedste investering langsigtet

Det at investere handler om at give afkald på nogle penge i håb om, at de vil være mere værd i fremtiden. Investering behøves ikke blot at være økonomisk, men kan også være immateriel investering – for eksempel, at du læser en bog eller gør noget for at styrke dit parforhold. Dette vil også komme til at give dig gevinst i fremtiden, men ikke i form hårde kontanter. Vi vil dog i denne artikel holde fokuset på den økonomiske investering, hvor du kan handle med blandt andet aktier.

Den bedste investering, når det kommer til aktier, er en langsigtet strategi, hvor du måske handler hver tredje år. Dette har Warren Buffett og Jeremy Siegel bevist kan betale sig. Du slipper for at dine penge bliver ædt op af kurtage, og du sikrer dig, at du ikke kommer til at paniksælge, når det brænder på. Med det sagt, kan du sagtens være i minus i 6 måneder, men de sidste 4 måneder er du i kæmpe plus. Hvis du havde faldt i fælden, havde du solgt de første 6 måneder og misset gevinsten derefter – det handler om at have is i maven. Det bliver man nødt til at have, når man skal investere langsigtet, for der vil forekomme støj på markedet, som tiden går. Det er vigtigt at se bort for dette og holde fast i sin strategi.

Den defensive investor

Aktier er den form for investering, som giver bedst afkast over tid, men det er også den form for investering, som er mest volatil. Derfor kan det have interesse for nogle at have en form for defensiv strategi, når det kommer til aktier. Dette kan opnås ved at købe aktier, som blandt andet Novo Nordisk, Apple og Microsoft, da det er store veletablerede virksomheder. Man er ikke så usikker, når det kommer til dem, kontra en mindre virksomhed, som har meget svingende årsresultater. Man kan sagtens lave et fint afkast ved at være defensiv, men man kommer ikke til at ramme guldet. Det kan man i stedet, hvis man er en aggressiv investor.

Den aggressive investor

Denne form for investor vil lede efter de aktier, som andre ikke har opdaget endnu. Derfor ligger der også større usikkerhed, da man ikke altid kan være helt sikker på, at det man har fundet er godt nok. Hvis man skal have succes, som aggressiv investor, skal man være god til at lave sit forarbejde, altså at analysere. Vi anbefaler at man anvender fundamental analyse for 80% og teknisk analyse for at finde ud af, hvornår man skal købe, og hvornår man skal sælge. Det har vi god erfaring med, og det er også det, som professionelle investorer som Anton Kreil anbefaler.

 

 

 

 

 

Categories: